Stille morgen, kom kun hid…
Dyt dyt lyder det i det fjerne. Som en symfoni af lyde. Meget lidt stille, men lyder i det fjerne mens lounge musikken danner bassen.
Første gang jeg kom til dette land, blev jeg ramt. Kunne kun se en ting. Snavs, børn uden ben. Arrogante rige der behandlede andre, som det skidt de trådte på. Og kvinderne, ja de var ikke 2 potter pis værd 😡
Jeg så ingen farver. Intet håb. Jeg var nok i begyndelsen af 20,rene. Og da jeg i dag er 54 år er det jo frygteligt mange år siden 🤪 jeg følte jeg fik et chok. Alle mine kanaler var åbne. I 10 år derefter fik jeg altid smøget mig uden om Indien, når jeg som designer skulle rejse ud, for de firmaer jeg skulle rejse for.
Skreg altid jeg tager Kina. Hvilken ingen forstod. Men Hong kong kunne jeg klare. Og havde iøvrigt min skønne agent der, juliana. Blev dog i løbet af årene kastet afsted og det gik altid galt. Blev snydt og bedraget og bekræftet i af Indere, de var ikke rare kun klamme. Men med alderen skete der noget. Jeg forstod at intet er sort eller hvidt i livet. Ej heller Indien. Jeg så pludselig farverne og ikke kun skidtet. Så hvor dygtige nogle af disse mennesker var. Så ikke kun sorte onde øjne som fra Aladdin filmen. Så store smil. Store brune smukke varme øjne. Mødte Aroona min agent og ven for evigt. Hendes team der blev mit team og så var mit hjerte solgt. Jeg er ikke naiv, ved stadig godt at det andet også findes, men på denne tur har jeg besluttet at fokusere på skønheden. På at midt i fattigdommen, findes der også en skønhed. Af omsorg for hinanden. De gamle, børnene og dem der ikke kan selv. De farverige kvinder der stolt kommer marcherende, oser af det mange drømmer om . Skønhed og styrke. Her bekymre man sig ikke om ens røv er for stor, eller ens bryster er pæne nok. Om man har fået 4 rynker. Nej her bekymre man sig om andre, måske fordi det er man tvunget til. Bliver lidt flov over mig selv der.
Men tilbage til min tur, så har jeg inden bevist valgt at fokusere på det gode og det smukke. Starte min dag med en time ved poolen, ofte alene, kun flankeret af 4 pool drenge der må kede sig monster meget. Planlægge dagen. Få ro på tankerne. Sendt Bartholine masser af mor tanker af kærlighed om hvor heldige vi er.
Sagt godmorgen til min lille elefant der kærligt smiler og tænker: det her bliver en god dag, for det har jeg bestemt!
Namaste til jer🙏🏻

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.