Så er jeg landet i Indien.
14 timer efter at min søde veninde Monika kom og hentede mig, for at hjælpe mig i lufthavnen med al min bagage og få sendt mig godt afsted.
Landet i kontrasternes højborg. Landet i landet, hvor stærke farver og voldsomme print, føles som verdens bedste ide. Men hvor ens rutine og dømmekraft, bliver nød til, at overtage hjertet der skriger efter dette farve udbud. For ved jo godt, at det skal styres. Samtidig vil nogen derhjemme råbe jaaaaa vi vil have farver. Det skal i nok få, men det etniske kan ikke overtage det nordiske, for så er det vi ender som dem, der kommer hjem fra Thailand med kufferten fuld af sarier, da det føltes som verdens bedste ide i Thailand, men som i dk bare føles komisk og alt for hårdt. Så her er det i lige må stole på mine design evner og at jeg får det kombineret ind, så udtrykket holder internationalt og ikke blot lokalt 🙏🏻😀
Idag har jeg planlagt at jeg også skal have lidt tid til mig. Tid til at nyde magien på dette fantastiske hotel, Leela Palace. Mærke hvad skønhed kan gøre ved mig og lade tankerne og følelserne flyde. De gode, de kærlige og dem der må komme til mig. Her hvor jeg sidder med fødderne i vandet. Med lange velplejede negle. Hårkur og turban som jeg ikke har nået siden november. Mærke hvor heldig jeg er, at jeg får lov til, at opleve dette magiske sted, der emmer af ro og overskud. Simple life. For en kort stund. For lysten til at blive siddende er stor. Jeg fortjener hvert et sekund, for mit daglige program er ikke for tøsedrenge, men jeg når det. Det gør jeg altid. Dog sjælendt en hel dag som denne. En søndag, hvor eneste opgave er mig. Ingen spørgsmål om andet end:
Madam are you ok?
Do you need anything?
Og her det så at min til tider mandige humor godt kunne overtage, men det gør den ikke. Havde bare lige den sjoveste samtale med min veninde Charlotte lige inden tlf skulle slukkes for afgang. Og kan næsten ikke dy mig når den søde pooldreng spørge, men gør det ikke. Opføre mig ordentligt og smiler i stedet venligt og svare: thanks, but i am fine 😝
Bare overtræt, men skal ikke gå ud over ham.
Og sådan skal min dag være. Smuk, tankefuld og fuld af forventning for de næste 7 dage, hvor sommer 2021 skal skabes!
I morgen kl. 10 bliver jeg hentet af min sjove, smukke, dygtige veninde og agent, Aroona. Vi skal ud der hvor magien kan ske. Langt væk fra denne rigdom. Ud og se på stoffer i lange baner. Farver og prints der kæmper mod hinanden, som var det en krig, mellem blomster og geometriske former. Men ved også godt, at jeg også skal se ting som ikke er smukke, men triste. Gamle og børn uden ben. Tynde og med store tomme øjne, da trætheden for overlevelse, suger alt kraft ud af dem. Og her er det at det bliver svært for en følebolle som mig. For ville ønske jeg kunne rede dem alle. Og det kan jeg ikke.
Men vi kan alle have omsorg for hinanden og i det mindste ikke ignorere at alle ikke har det lige godt. Heller ikke derhjemme, I know. Nå ud med de tanker. For i dag er det mig der skal have ilt fra maskerne i flyet der falder ned. Jeg vil suge og nyde at, jeg også er født som en heldig kartoffel.
Og jer der får en masse smukke billeder fra dette paradis jeg befinder mig i, lige nu og lige her.
I morgen er nok mere virkelig…
Nameste
