Mor tror du far er julemand i år.
Julen frembringer mange følelser. Jeg mangler min lille pige i aften, men jeg ved hun har det godt og glæder mig til senere at, høre hendes forventningsfulde stemme. Mor jeg glæder mig. Mor tror du far er julemand i år. Mor håber han kommer for det er så hyggeligt og jeg skal nok lade være med at sladre til mine små kusiner som kommer. Mor jeg savner dig. Mor jeg elsker dig. Mor vi ses snart. Kys farvel mor. Lægger røret og tænker, lille skat. Intet menneske på jorden elsker jeg højere end dig. Jeg savner også dig, med en tåre trillende ned af kinden. Men kan høre på hendes stemme at hun har det godt.
Håber du får en fantastisk jul men, ved jo at der hvor du skal holde jul er der vildt hyggeligt. Rart at vide, så ro i maven på den og kærligheden kan stå rent. Julen er hjerternes fest. Og kærlighed kan jo være til mange. Det kan være til venner, familie, kærester, børn ægtefælder, hunde, katte, ting, her behøver vi ikke være fedtede, men kærligheden kan også være til en selv. Det vigtigste er at vi bevare kærligheden, så skal det hele nok gå. Julen lægger også op til reflektion. Denne morgen hvor jeg vågnede tænkte jeg faktisk på mig selv. Tænkte at jeg ofte er ovre i hvordan andre har det det. Tænkte, Benedikte hvad kan du egentligt godt lide ved dig selv og hvad vil du lave om hvis du kunne. Var faktisk ikke svært for tror det jeg bedst kan lide er at, jeg er virkelig god til at elske. Ser det positive i det meste, men det negative er så også at, jeg har ufattelig meget tillid i mig. På grænsen til det naive, det giver nogle knubs i livet, men gør også at det nemmere at komme videre. Så tror bare at jeg vil beholde mit sårbare elskelige hjerte. Hvad er det gode ved dig? Hvad kan du godt lide ved dig selv? Måske du denne jul skal tænke lidt over det. Høre ofte, hvordan har du kunne klare de ting du har været igennem. Tror det er min kærlighed. Min kærlighed til mig selv, jer, de nærme. for den dag vi lukker vores øjne tror jeg at jeg vil være glad for at kunne sige, når nogen spørger: Hvad er det du har været bedst til i livet og jeg kan svare at, elske.
Nå det var så min reflektion. Nu vil jeg glæde mig til at skulle fejre julen som vi gør i vores familie. Overdådigt, smukt og med masser af kærlighed.
Jeg ønsker af hjertet alle en fantastisk jul og husk, med kærlighed bliver julen bare så meget skønnere.
Kys fra mig og god aften. Pas på hinanden