Modenugen er som et isbjerg på grønlands kyster…
Sårbar, hæslig, fantastisk og fuld af spændinger, håb og søgen efter det perfekte.
Nu sidder jeg her igen. kl er 5 om morgenen. Min tid på dagen hvor der er plads til mine tanker. Burde være igang med at gøre mig smuk, for i disse dage er jeg på.
SOM I PÅ!
Skal være beredt på at få taget billeder, pludseligt og uden spørgsmål. Hm i stedet sidder jeg her i min meget lille natkjole med stropper. blød. Nok lidt for kort. Slidt med revnede blonde kanter. Varme sokker. Uglet hår og trætte øjne. Suttende i min varme latte. Kun afbrudt af fuldmånen der stædigt søger mine øjne. Elsker det.
Men nok alt andet end perfekt, med mindre man har hang til noget meget naturligt
🙂
Meget sker og mange spørgsmål stilles. Lavet et 7 s. stort interview til magasinet Q, som har kørt som reklame for bladet massivt de sidste 2 dage i tv. Om det ikke at være perfekt i en verden der søger det perfekte. Det at turde give slip og derfor har fået en nemmere liv på mange måder. Lidt provokerende, men kærligt. Nok meget ærligt.
Gud ja det er modeuge. Glemmer det helt, her i månes skær og hvor jeg ved at Bartholine snart stille vågner og kalder på morgenkys, madpakke skal smøres og livets almindelige gang overtager.
Men e r modenugen atter bare noget vi udefra kan stå og kigge med store øjne på. Et perfekt glansbilledet med smukke mennesker. Smukt lys, smukke locations, perfekt hår, negle og makeup, glitter, champagne, smukt tøj, store biler, høj musik. Nu er det jo bare sådan i livet at, livet jo i virkeligheden leves igennem det uperfekte. Inden vi står der og stråler har vi små børn der skal i skole. Madpakker der skal smøres. Lille Peter havde en dårlig nat og tisset ud over det hele. Vi skal huske at handle og lave lege aftaler, fordi tænk nu hvis vi ikke når hjem til at gfo’en er lukket. Tøjet skal vaskes og stryges og sko skal tjekkes for mudder, fordi gummistøvler med jord bare er smidt oven på mors fine sko. Når vi perfekte mennesker så træder ind til de her shows, er der en verden man ikke ser bagved. Rengøringen har kæmpet hele natten. Påklædersker pisker rundt med tøjet og stryger det hele så det står perfekt. Kæmpe makeup og hår team har været igang i timevis. Mad er gjort klar til modellerne, for de skal have special mad, så ikke bare noget fra seven eleven. Det får man instrukser om. Ikke noget med Hvidt brød 🙂 designeren er ved at få et nervesambrud. Afvikleren løber rundt og tjekker de sidste ting. 1 model er ikke mødt op. PET kommer måske lige forbi og tjekker om alt er som det skal være hvis nu kronprinsessen kommer forbi. 1 journalist har fået den rasende gode ide at følge back stage hvilket gør at man så samtidig lige skal passe på hvad man siger. De ringer fra skolen. Kan du ikke komme tidligt i dag, lille Peter er lidt ked af det i den her uge. Ja for børn mærker jo ubalancer og modeugen er i sandhed en uballance i hverdagen. Brandfolk skal godkende at flugtvejene ikke er spæret af kufferter. Og så er vi ved at være klar til det perfekte. De smukke mennesker der vises på plads af søde seating piger ofte i sort tøj. Lyset. Musikken. Tøjet, champagnen.
Isbjerget står der endnu. Men under det er der 10 gange så langt ned og falder elementerne sammen her, vil man istedet for se tomme stole ved podiet, for mor eller far er smuttet ned i skolen og hentet lille Peter der græd. Tøjet blev desværre taget i tolden. Modellen havde vabler så magtede ikke de høje sko. Designeren gik hjem under dynen, for i virkeligheden blev det for skrøbeligt at vise sin kollektion. Rengøringen mødte aldrig op. Men sådan gik det ikke. I ser isbjergs smukke top der glimter i toppen og spejler sig ned i det dybe vand. For det er modeuge og alt er perfekt, altså foran alt det uperfekte ❤️
xxx Liv