Kroppen er et fantastisk væsen, men holdkæft den er også en irriterende størrelse 😡
Ja jeg kan også være ked af det og jeg kan også godt have dårlige dage…
og helt uden grund.
Kender i det.
Man vågner. det er koldt. Tirsdag, midt i ingen ting. Alt er godt men følelsen inden i,er bare ked af det. Man føler sig tom og palle alene i verden. Det ved jeg jo godt jeg ikke er. Er jo nok et af de mennesker jeg kender der har flest kærlige mennesker omkring mig der alle elsker mig og alle vil mig det bedste. Er en forkælet møgunge
Overvejer om jeg skal blive i senge. åbne en pose slik eller 2. æde det hele. Tænke at den følelse går væk og passer jo ikke, selvom den føles meget tæt på. Hvad er det i virkeligheden mit sind prøver at sige til mig. Er det fordi jeg skal sige farvel til noget og goddag til noget andet.
Så pludselig tager kroppen over BANG
Jeg er som lammet!
Nogle gange prøver kroppen at fortælle mig noget. Bum min ryg sætter sig fast. Nå for Søren Liv. Skulle du måske lige stoppe op et øjeblik og slappe lidt af. Er det i virkeligheden det min krop prøver at fortælle mig. Jamen det er jo ikke mit hovedet men min ryg der gør ondt. Nu er det at, alle jer der ved noget om den slags, springer op og siger stooooooop nuuuu, du er for presset og det prøver din krop at sige til dig, nu hvor dit hovedet er så tungnemt og nægter at lytte.
Ja sådan er vi mennesker jo også… tungnemme! Men så er det jo godt vi har en krop der kan sparke os bagi og sige, pas nu på dig selv også.
Så nu ligger jeg her, med benene oppe. Is på ryggen. Te i koppen. Sengen fyldt af dame blade. Netflix på skærmen og små stemmer i gangen.
Pludselig er følelsen af ensomhed væk. Pludselig nyder jeg den omsorg jeg bare havde brug for. Forsigtige kys i stride strømme. Mine små æbler skåret med kærlig hånd og drysset med lakrids og den varme te. De små stemmer. Der pludre men ikke kalder.
Time out. Min time out.
Ensomheds følelsen er væk. For som med så meget andet er en følelse ikke stationær, men heldigvis flytbar. Vi skal måske bare lære at lytte inden ryggen sætter sig fast. Eller vi står i Irma og intet husker eller tårerne bare løber ned af vores kinder.
God dag og kys fra mig❤