4 år siger Linkedin at der er gået siden jeg startede My little curvy love .
Midt i brændpunktet af mit liv. Husker faktisk tydeligt hvordan jeg havde det ugen inden. Stod der og havde mistet alt og ikke mindst mit navn. Mit fødenavn var blevet gjort til skamme og min følelse var at hjertet var revet ud. Ensomt, koldt og uendeligt tomt. Underligt nok føltes det ikke pinligt, det trin var nok overtrådt for længst efter at have set sig selv blive til samtaleemne, hen over køkken bordet. Børn der på skolen rent faktisk troede jeg var død. Voksne der syntes at jeg havde været naiv og dum når jeg som 20 årig havde brugt mit navn som et designer navn. Den fejl begår mange vist stadig i dag. Fordi de er dumme? Nej nok mest fordi det jo er dem der har skabt deres musik, design eller hvad nu man som kreativ skriver under på. Så den fejl vil mange nok blive ved med at begå. Så den kamp har jeg opgivet. De kreatives lod i livet.
Men samtidig voksede der en ild ud af midt blødende hjerte. En ild der gav mig styrken til at se længere end min egen næsetip. Lysten til at gøre en forskel for andre kvinder. Viljen til at skabe noget der kunne gøre en forskel og i dette moras blev MY LTTLE CURVY LOVE skabt.
4 år! 4år der føles som 2 timer, men også 30 år for hold da op der er sket meget siden. Da jeg startede, tog jeg 1 min. Af gangen. Så en time. En dag osv. Nu efter 4 år kan jeg begynde at tænke i strategier og reelt drøfte det jeg har gang i, på et professionelt plan, for jeg ved nu at, MLCL ikke bare er en protest mod det etablerede, men rent faktisk et brand der har vist sin bæredygtighed. Jeg er jo den fødte iværksætter type, der tager risici og som er villig til at arbejde 24/7 hvis jeg føler det er vigtigt og nødvendigt. Og det har jeg gjort. Nok aldrig overvejet den økonomiske konsekvens. Så er ikke kommet sovende til det. Måske har jeg været meget alene om det og uden min fejder ånd kunne det ikke lade sig gøre, men lige så vigtige har I været i hele processen. Har været min mur der har givet mig modet og støttet mig ,så i ikke aner. Jeg har prøvet at give igen, så godt det har været muligt og svaret på alle jeres mange spørgsmål eller søde kommentarer. Nogle gange har jeg bare ikke kunne nå og svare da min mail box eller messenger hver dag blev beriget med mange hundrede nye spørgsmål og det beklager jeg. Og kan da også se at dags dato har 7540 ubesvarede og uåbnede mails. Men jeg har valgt ikke at lade mig stresse af det, for ved at i ved at jeg gør mit bedste og bare ikke kan nå mere end jeg gør.
Men nu står jeg så her. 4 år er gået. Jeg er ved at finde mig selv i det her game og navnesagen er endelig ved at lukke helt ned. 4 år Men faktisk er det en kamp der har kørt siden 2012, så nok ikke mærkeligt at det føles som en lettelse at kunne se sig selv i øjnene og tænke. Du er sej. Det du har været igennem har nok knækket de fleste, men du klarede den og nu er det fremad. Ikke mere fokus eller energi på det gamle, men forfra og fremad, jubiiiii.
Så i dag vil jeg skåle og sige tillykke til mig selv og os. Den lille grimme ælling er ved at blive en svane og meget nyt er ved at ske.
Men en ting er sikkert. Jeg vil altid følge mit hjerte og være den jeg er på godt og ondt. Også selvom det udefra kan lyde naivt og dumt, men i en alder er 53 må jeg erkende at jeg nok aldrig bliver den der smarte type med det cool overblik der vælger den hårde beslutning i stedet for den hjertelige. Min motivation er at kunne glæde andre og ikke kun at pungen bugner, selvom det også er rart. Men der må findes em balance og den er mit mål balance.
Så med det i mente vil jeg sige tak for alle jeres søde beskeder og kærlige ord. De varmer og gør at livet bare føles så meget lettere og solen skinner bag skyerne. Husk det.
De kærligste hilsner
Liv