Den dag jeg reelt turde sige ja
Nyt nyt nyt. Nyt skal der til. Vi omgives af nye ting. Nyheder det kan overrumple os. Det kan være en lille sød nyhed, men det kan også være en nyhed der gør at hele vores fundament ryster i sin grundvold.
Vi er vantil nyheder. Men hvordan takler vi dem? Her kommer så balladen for mig, for bare ved ordet nyt stritter alt i mig. Jeg er et stædigt vanedyr på mange måde. Har bla. 22 kjoler af den samme. Elsker den for den gør mig tryg.
Men værre er det når folk kommer med nye forslag, store som små. Små kan være entringer af fremgangsmåder som vi plejer, men kan også være store som bryder ind i min hverdag. Men hvordan reagere jeg på nye ting. I virkeligheden lever jeg af og med nye ting og nye tiltag, men hvordan reagere jeg når jeg ikke lige kan styre alting? I min grundvold tænker jeg nejjjjjjj. For i min grundvold ønsker jeg ikke fornyelse for jeg er og bliver en tryghedsnarkoman. Men jeg har i mange år øvet mig i det lille ord ja. Stolet på at ordet ja også kan siges uden at panikken og kontrollen overtager. Det lille ord er med til at nye ting sker. Det lille ord er med til at nuancere hverdagen og gøre at, livet bare bliver så meget mere spændende. Så selvom det kan føles overrumplende når chefer, veninder, ægtefæller, kærester eller. Hvem der kræver dette af jer, så prøv at sige jaaaaa.
Lover at du vil overraskes og nye skønne ting kan ske. Også selvom vejen bumper lidt🙈
Og i sidste ende, hvad er det værste der kunne ske?
God uge til jer og kys fra mig❤
