Søndag. Sidste fase. kl er 4 om morgenen. Ikke sidste fase af livet men sidste fase af sommer 2019 er ved at være i hus. Føles som om energien forlader min krop. Blodet går fra at strømme alt for voldsomt rundt, så jeg nogen gange tænker at jeg nærmest høre det suse. I denne fase er alle mine følelser åbne og jeg opfanger alt. En fascinerende følelse, men også udmarvende. Jeg bliver træt, meget træt og sover nærmest ikke. Ikke fordi jeg ikke kan, men alt for mange tanker fylder mit hovedet, så jeg vågner alt for tidligt. I dag kl 3. Ved det ikke er sundt, men ved også at det kun er for en periode og derfor ok. Sådan kan livet som designer også være. Ihvertfald hvis man er mig. Sådan har det faktisk altid været. Måske fordi jeg altid har taget mit erhverv meget alvorligt. Måske fjollet for det er jo bare tøj. Og som jeg plejer at sige, helt upolitisk korrekt. Vi har jo alle tøj nok, så hvorfor købe mere. Vi kan blive varme og være rene. Men grunden til at, vi så vil have nye ting er fordi vi ønsker at udvikle os og få en oplevelse eller følelse af noget nyt. Nogle får nærmest et sus ved det, andre bare en følelse af at det er rart. Derfor bliver nyt tøj vigtigt og derfor er det ok at det for mig i perioder bliver meget hårdt. For jeg skal prøve at gøre en forskel og det kræver jeg gør mig umage.Og desværre fremkalder det så en tilstand hvor søvn bliver en mangelvare.
Pyt.
Sommer 2019 bliver fuld af kærlighed. Det var den følelse jeg var i og tænkte jeps, intet er bedre end kærlighed.
Den dag vi lukker vores øjne på puden, den dag tænker vi ikke. Fedt jeg har en masse ting, men nåede derfor desvære ikke at se dem jeg elsker. Måske derfor tror jeg så meget på kærligheden. Kærligheden til dem der er omkring os. Det kan være familien, dine børn, mænd eller koner, kærester eller elskere, venner veninder. dine dyr. Kærlighed kan være til så mange , bare husk vi har den og bestemmer det selv. Måske vi ikke skal være så bange for den kærlighed, selvom den også kan gøre ondt. Den kan starte et sted og slutte uforudsigeligt. Men det at turde give slip og elske, det husker vi den dag hvor livet er slut.
Det har været det overordnede tema for mig de sidste 4 uger hvor jeg har været i den tilstand. Så kan nogle undre sig over hvad tøj og kærlighed har med hinanden at gøre, for jeg siger jo netop at det ikke er tingene vi husker. Og ja det er ikke det I vil huske. Men jeg er et menneske der rummer meget kærlighed i mig og denne gang blev det bare en følelse der betød meget for mig og hjalp mig igennem. Måske var det denne gang kærligheden til mig selv og det jeg gør. Måske bare fordi kærligheden bliver ved med at være der, så er alt andet ligegyldigt.
Godmorgen og dejlig søndag. Husk at anemonerne er fremme nu. Det kan også nærmest gøre mig lykkelig. Minder mig om at endnu et år er gået og Bartholine, min datter på 11 år og jeg skal cykle ud i skoven og fylde vores kurve med forår. Det er også kærlighed og endnu et forår er i vente.
Kys fra mig