”Hej. Din pakke fra Mette-Marie kan nu afhentes i pakkeposten”.
Findes der bedre beskeder, end sådan en, der varsler, at en veninde har tænkt på dig og sendt en overraskelsesgave? Det, der gør overraskelsen endnu bedre er, at jeg ikke er god til at overraske på samme måde. Jeg viser omsorg ved at lave mad og tale/lytte, men at ligefrem lave en gave til en jeg elsker, og få den sendt, det tror jeg aldrig er sket. Måske har jeg købt noget, og tænkt ”den skal B have!” og så har jeg bragt gaven hjem og lagt den klar på køkkenbordet, og så var det enden på den gave. Jeg ville ALDRIG nå over på posthuset med pakken. Så hellere gaven ligger hjemme og bliver irelevant og ubrugelig. Jeg har en brist, der gør, at jeg aldrig ville få fuldført det projekt. Jeg laver til gengæld gerne aftensmad (og dessert) og bringer ud.
Anyhow, derfor blev jeg så glad, da jeg modtog beskeden. Det fineste univers åbnede sig for mig, da jeg åbnede æsken. Silkepapir, de der små flamingo-orm (Altså ikke nok med, hun havde sendt pakken med posten, hun havde også puttet flamingo-orm i!!!!!! Hun er fantastisk!) som gør at skrøbelige ting ikke smadres, og nu kommer det endnu vildere: Keramisk julipynt, HUN SELV HAR LAVET! Tydeligvis er hun sådan en man bliver nødt til at elske, for ellers ville man rocker-hade hende for både at være kreativ, sød, klog, smuk og sjov… De smukkeste ornamenter, lavet i farver, der passer i vores hjem, og den skønneste lærredspose med bare bryster på (fordi lidt feminist er man vel..).
Det allerbedste kommer dog nu: et håndskrevet kort hvor der står. ”Alt ender godt. Jeg elsker dig. M”. For på trods af blærede ting som GLS-pakker, Flamingo-orm, bare bryster og smuk keramik, så er det allerbedste hendes ord og hendes handling. Hendes omsorg.
Og sådan føler jeg mine veninder er. De er omsorgsfulde og de er der, når jeg har brug for dem.
Af erfaring ved jeg, at jeg lukker mig inde i mig selv, når jeg har mest brug for nogen at læne mig op af. Heldigvis for mig, har mine veninder gennemskuet mig, og ved, at det er når jeg er mest stille, jeg har allermest brug for dem.
Jeg kan simpelthen ikke sige nok gode ting om veninder, men hvis jeg samlede dem alle, ville man se, at det er en kulørt flok med vidt forskellige liv. Og alligevel har de alle det til fælles, at de har (kæmpe) nosser, og så står de ved sig selv. De er løvemødre, man ikke skal komme på tværs af, men samtidig er de kvinder, der giver alt, hvad de har i sig for at hjælpe mennesker i nød.
Deres evne til at stå ved sig selv, er kommet af at have samlet sig selv op gang på gang, når livet har væltet dem omkuld. Den slags mennesker kan jeg godt lide. Jeg tiltrækkes ikke længere af mennesker, der lever Instagram-perfekte liv. Jeg kan godt lide mennesker, der har været heeeelt nede og rejst sig, selv om det har virket umuligt og uoverskueligt. Det er mennesker med historier og håb. Håb fordi de ved, at selv når livet ser allermest håbløst ud, så er det bare at fortsætte med at trække vejret, og så pludselig – lidt efter lidt – er følelsen af total opgivelse udskiftet med en lille bitte flig af håb.
Kvinder der har taget rejsen før dig, og derfor støtter dig igennem, når det er din tur, og du er lige ved at give op. Det svarer vel til at vi i teenageårene (og for nogens vedkommende stadigvæk 😜) har en veninde, der holdt håret væk fra ansigtet, når vi lørdag efter lørdag lå og kastede op, fordi vi endnu ikke havde lært vores egen grænse at kende. Nu er det bare nogle andre grænser der er i spil, men at have mennesker i sit liv, der sørger for man ikke for opkast i håret, se dét er rigdom.
Hvis du er et sted i livet, hvor du føler, du ikke har de her ”ride or die” veninder, så er der to ting at gøre.
- vend blikket indad. Du kan ikke tiltrække noget, du ikke er. Hvis kvinderne i dit liv ikke er loyale, er der god chance for, du ikke selv er loyal. Hvis du føler, der ikke er nok ”vigtige” samtaler, så er det nok nu, du skal smide svesken på disken og åbne ballet.
- Husk, at nogle gange skal man turde slippe alt det (og alle dem) der ikke længere bekommer én vel, for at man – både fysisk og psykisk – kan skabe rum til noget/nogle der er bedre og passer bedre til det nye sted man er i livet.
Da jeg ryddede op i mine veninder for nogle år siden, gjorde det mig SUPER usikker. Jeg kunne ikke overskue én eneste middag mere, hvor vi talte om ting, der var ligegyldige (for mig). MEN, da jeg stod sådan lidt venne-løs og følte mig som en upopulær 13-årig i skolegården, overvejede jeg at gå tilbage til alt det velkendte bare for ikke at føle mig alene eller anderledes. Jeg tænkte, ”så galt er det jo heller ikke at bruge sine weekender på rødvin og sladder…De er jo sjove, og man ved, hvad man har…” Gudskelov, sejrede min intuition, og havde jeg kunnet spole lidt frem i livet og se, hvilke fantastiske kvinder, jeg i dag kalder mine veninder, så havde jeg vidst, at det ubehag jeg følte, ved at være ”venne-løs-ish” var et must, for at jeg kunne lære, at hvile i mig selv og mine beslutninger. Det var et must for at jeg kunne tiltrække ligesindede kvinder. Your vibe attracts your tribe….
Det er så vigtigt, vi tror på, vi fortjener det bedste. At vi ikke stiller os tilfreds bare fordi det er det letteste, og fordi det er ”godt nok”. Ville Oprah måske være lige så sej uden Gayle…? Nope!
Sov godt,
M