Dagbog fra en designers liv. mig.
Dag 1. og lidt fra i går.
Natten er ung som man siger.
Copenhagen jazz festival er igang. Folk jeg kender afmønstre og smutter til Skagen, Tisvilde eller høre de sidste toner fra festivalen, inde i København.
Jeg har en lidt hektisk dag, for skal til Indien om 10 timer og har endnu ikke fået pakket, ej heller fået lavet alle de møder jeg nu skal have de næste 7 dage. Men mit lidt restløse sind og tanken om at, gå glip af noget, er ikke forenelig med at, være fornuftig og få pakket og komme i seng.
I stedet kommer en sød ven forbi og vi går ud i den smukke aften. Livet skal jo leves her og nu og pyt, jeg kan jo sove på flyet kan jeg. I mit baghovedet visker en lille stemme. Nej Nej Nej. Det her kommer du til at fortryde. Men havets brusen. Hyggeligt samvær og en flaske rose eller 2, vinder kampen over fornuften denne gang og da uret ringer kl. 5.30 er det max blevet til 1 1/2 timer selvforskyldt lidt søvn, eller mangel på samme.
Jeg tænker pis pis, du har så mange timer rejse foran dig og disse ture er ikke en hyggetur ved poolen. Men tager et varmt bad. Smiler ved tanken om at, jeg aldrig lære det, får tøjet på og bakser mine 3 kufferter ned i en taxa.
Da jeg bor i Hellerup tager det ca. 35 min til lufthavnen. Stiger ind i taxaen og tænker mmm Stilhed … Not! Møder den sødeste middelaldrende taxa chauffør, der har lyst til at vende Urber sagen. Det danske retsystem. Regeringskifte. Sundhedsvæsnet og hvad jeg da alene skal lave i et land som Indien. Han belære mig at en høj ung smuk blond kvinde som mig, altså skal passe meget på i et land som dette:-)
Jeg smiler lidt over at han kalder mig ung. 53 går vist ikke længere under betegnelsen af at, være ung. Inde i mit hovedet smiler jeg og tænker, ok gårdsdagens handling var sgu ikke særlig voksen og nu må den voksnes krop så bøde. Men takker blot og ønsker ham en god dag. Han svare tak og siger, ihhh bare jeg kunne tage med og passe på dig 🙂 Sødt siger jeg, men tænker så ville du slå mig ihjel, med din talestrøm af spørgsmål. Men det høre han heldigvis ikke 🙂 Men solen skinner og jeg er på vej.
På vej til endnu nogle inspirerende og fantastiske dage, men ved også at jeg bliver skrøbelig af en sådan tur. For det at, rejse i et land som Indien eller opholde sig i en storby som Dehli, kræver meget overskud. Kontraster mellem rig og fattig føles hver gang meget stærkt på mig. Bliver uendelig trist. For det er svært for mig at, hjælpe med noget som helst, andet end at købe mig til lidt aflad i ny og næ. Men jeg møder også fantastiske mennesker. Skønhed uden lige, bare så svært når man også ser små børn uden ben kravle rundt mellem bilerne. Hvor er vi heldige at være født i et land som Danmark. jævnført min samtale med taxi chuføren.
De næste 17 timer er jeg påfarten før mit hovedet rammer puden.
Jeg får sovet lidt på flyet, men vågner jeg af en stor Indermands snorken. Den er så høj at, jeg tror der er noget galt med flyet. Egentligt sjovt, det at sove så tæt med mennesker man ikke kender. Havde det været et menneske jeg kendte, havde jeg nok kærligt puffet til ham og sagt, hey vend dig lige om. Ingen i flyet kan være her for din snorken. I stedet må jeg stiltiende, lade mig overmande af hans snorken. Bliver lidt irriteret og får lyst til at skrige. HOlD SÅ DIN KÆFT! Der er nogen der prøver at sove her! Men det gør jeg selvfølgelig ikke.
I stedet tager jeg Puk Elgårds bog frem. Høre bøffer på og cola zero i glasset. Bladre. Første side. En smuk gul side kommer frem med ordlyden
“ INGEN DÆKNING”
Søde Puk er du også med dette fly? Her er ingen dækning. Du tænker ingen dækning til mobil nettet, jeg tænker her er ingen dækning, fra ham den store Inder.
Men i stedet for at sove bliver jeg tryllebundet. Vidste den var sørgelig, men ikke at den også var vildt sjov. Da jeg er nået side 38 har jeg på grædt og grinet adskillige gange. Faktisk så meget at Inderen har fået konkurence i at, være irriterende. Men bogen og den måde Puk beskriver hende møde med Helene, med de store lange bryster, der flyder ud over siden, ned af hendes mave og over på det andet sæde, er så sjovt og kærligt beskrevet at, jeg bliver glad igen og irritationen er væk. I stedet læser jeg videre om Puks 4 dages rejse med Mother earth. Elsker puk og vil sige at , efter at læse hendes bog elsker jeg ikke Puk mindre. Så trænger i til at, høre denne skønne sårbare, men også stærke kvindes fortælling, om hendes opvækst, skal i købe denne bog! Den kan det hele. Rammer mig lige i hjertekuglen.
Så tak for den dejlige oplevelse puk, hvor er du sej. Vil anbefale den til ALLE!!!! Tillykke, den skal du være stolt af.
Nå men om ganske få timer lander vi i Delhi. Monsun regn og 47 grader, skal vist lige indstille mig på det. Det bliver hot som i HOT.
Men jeg er heldig for ved jeg er heldig og en sød mand fra hotellet står klar til at tage imod mig, med en fin uniform og et kæmpe smil. samt en lille flaske kold vand.
Så skal han hjælpe mig med at hæve penge og derefter skal vi intet andet end køre mig til hotellet.
Kl. er nu ved at være 2 om natten. Jeg glemmer alt om design, stoffer, møder og mønstre, for nu skal jeg bare have et hurtigt bad og så i seng, inden Aroona kommer og henter mig på hotellet kl 11.
Men ankommer og bliver hel høj af mødet. Starter med at blive velsignet med en rød plet i panden og derefter pålagt en kæde af de fineste friske blomster.
Her er intet mindre end fantastisk og forstår godt at dette hotel, betragtes som et af verdens smukkeste.
Sødeste personale iøvrigt og rigeligt af det! Man bæres på hænder og føder her og intet er
overladt til fantasien.
Men efter et langt varmt bad, rammer jeg puden og kl er blevet 4 om morgenen.
Godnat.
I morgen starter eventyret…
Beklager billedkvaliteten. Men alt er taget med en Iphone og den er ikke god om aftenen.
Så fint at læse.
1000 tak