Månedens Shero er Birgit Aaby

Definition of shero

 

Ovennævnte er Merriam-Webster definitionen af en Shero. Nedenstående er vores 😉

             BLOGGERSMISSION KÅRER HERMED VORES FØRSTE FANTASTISKE                 

                                                                 SHERO

                                                          BIRGIT  AABY

Hver måned inviterer vi en kvinde, der inspirerer os, til at skrive et indlæg på bloggen. Hun må skrive om lige præcis det, hun har lyst til, men det skal være noget, der er vigtigt for hende at dele. Vi håber, I bliver lige så inspirerede af disse kvinder, som vi er, og når så det er sagt, vil vi gerne byde velkommen til vores første Shero.

 

Navn: Birgit Aaby

Alder: 49 år

Proffesion: Entreprenør. Ejer af Combi Service. Mor. Bedstemor. Datter. Veninde og MEGET mere.

 

En journalist fortalte mig engang, at det nærmest var dem umuligt, at få en kvinde ind som ”ekspert”. Når de ringede én op og beskrev opgaven, meldte kvinderne tilbage med et svar om, at de ikke følte sig vidende nok til at kunne være ”ekspert”. Mændene derimod, kunne godt være lige så (u)vidende, men takkede med det samme ”ja” til opgaven – ”Det klarer jeg let!”

Dét der er for mig så sigende! Vi kvinder føler ofte et behov for at skal være fuldstændigt perfekte, før vi søger et job, tager vigtige beslutninger, eller for den sags skyld, bare gør noget som helst.

Livet har lært mig, at hvis vi venter, til vi er helt perfekte (hvilket aldrig sker), så forpasser vi alle livets muligheder.

Havde jeg som 19-årig ventet på at blive perfekt nok til at flytte fra Mors, eller som 21-årig ikke fået min første søn, fordi timingen ikke var ”rigtig”, eller som 29-årig, ufaglært og højgravid ikke turdet starte min virksomhed, fordi jeg ikke havde opnået alt det man ”skulle” , så ved jeg ikke, hvem jeg ville være i dag. Èn ting er helt sikkert, jeg ville ikke have haft tre dejlige drenge, have investeret i 18 virksomheder eller været beriget af alle de andre gode oplevelser, jeg har haft. Skulle jeg vente, til jeg blev perfekt, ville jeg vente evigt. Livet ville være gået mig forbi.

I dag har vi 12-tals piger (og drenge), som lever med et helt enormt pres. Det giver mening, hvis man vil være kirurg eller advokat, men jeg har ALDRIG set på menneskers karakterer, når jeg skulle hyre. Jeg har mærket, hvordan de var som mennesker, og om de brændte for det, de lavede.

Det gør mig ked af at tænke på, hvor mange gode ting, der ikke bliver til noget, fordi vi er bange for ikke at være gode nok.

Det sidste års tid, har jeg holdt foredrag rundt omkring i Danmark. Når jeg står der og fortæller om mig selv og mit liv, har jeg valgt at være tro mod mig selv, selvom det kræver meget mere mod fra min side. Det ville være lettere for mig at fortælle den lakerede version om livet som selvstændig kvinde og medlem af løvernes hule, men det ville gå imod, hvad jeg beder andre om. Jeg vil gerne være sammen med autentiske mennesker, der tør være sårbare, og dele ud af de ting de ikke er verdensmestre i. Men hvordan kan jeg kræve det af andre, hvis jeg ikke selv tør gøre det? Derfor nævner jeg mine tre drenge ved foredragene, selvom jeg konsekvent stortuder, hver gang jeg gør det. Skulle jeg lade være med det, af frygt for hvad andre tænker, eller skal jeg bare stå ved, at det er et emne, der rører mig dybt?

Jeg forstår godt, hvorfor det er så fristende kun at vise verden de billeder af os selv, hvor vi tager os bedst ud. Instagram og alle dets filtre, har gjort, at vi ikke længere studser over, hvorfor alle andre kvinder har så glat og fejlfri en hud. Vi er desværre blevet vant til at se verden gennem et filter. Ikke nok med at jeg ikke synes, det er en værdifuld tilgang til livet, men jeg synes også, vi gør hinanden en kæmpe bjørnetjeneste. Glansbilleder, perfekte madfotos og interiør billeder inspirerer mig ikke, men det gør mennesker, der tør dele noget af sig selv.

I forbindelse med det her indlæg, fik jeg at vide, at jeg skulle sende et portræt med, og jeg overvejede da at tage et af de lækre pressebilleder, jeg har fået taget. Men er det noget du kan spejle dig i? Relatere til? Jeg fik i stedet en veninde til at tage et billede med sin telefon, for det er faktisk sådan, jeg rigtigt ser ud.

Da jeg er den første “Shero”, var der ikke andres indlæg, jeg kunne lade mig inspirere af, men opgaven lød på: ”Hvis du skulle dele noget med andre kvinder, hvad ville det så være? Hvad har livet lært dig?”.

Til det må jeg svare, at jeg tror på, at vi skal turde være modige. Turde stå ved, hvem vi er. At vi skal behandle andre, som vi selv ønsker at blive behandlet, og at vi skal huske, at jo mere vi giver, jo mere får vi.

Birgit