Har du husket kærligheden her til morgen?

Har du husket kærligheden?

Elsker du også nætterne hvor andre sover? Hvad er det lige der sker om natten, i  en kreativ hjerne, mens andre sover.

Før i tiden kunne jeg gå i panik når jeg vågnede kl 3 om natten med hjernen og hjertet fuld af tanker.Vidste jo at hamsterhjulet startede klokken 6.30. Madpakker skulle laves. Barn op og i bad og morgenmad serveres på sengen. Ja ved godt, at den slags er forbudt, for så tilråbes man rollen som curling mor. Men det fungere for os og gjort, at Bartholines og mine morgener altid har været rolige og hyggelige, uden skrål og skrig.

Hun er blevet vækket på sengen med kys og en bakke med morgenmad, Så har vi ligget i sengen sammen. Vendt natten og talt om dagen der kom, imens go morgen danmark har lydt i baggrunden. 100% ukorrekt adfærd, I know men vi har elsket det, så pyt med at det i andres øjne ikke er optimalt. Og ja ved godt, havde jeg haft flere gik den ikke. Men kommer selv ud af en familie på 4 børn og der har vi altid skulle sidde rank og ordentligt til bords, så derfor føles dette lidt anarkistisk og ret skønt 🙂

Men nu sidder jeg så atter her, ved vores lange spisebord. Stearin lysene tændt. blomsterne jeg plukkede ved volden i sidste uge, står stadig smukt og eneste lyd er fra Ed Sheeran der blidt visker mg i øret. Stille men fuld af følelser.

Sætter alt muligt igang. Også alle de tanker der ikke har med tøj at gøre.

Kærlighed vælter pludselig ned i mig, som kun nætterne kan frembringe som et lyn.

Hvad er det med mig og kærlighed. Kærlighed findes jo i så uendelige mange former.Kærligheden til et menneske, eller flere. Kærligheden til ens arbejde. Her er det at passionen kommer. Eller kan faktisk også være kærlighed til ens venner og kollegaer. Vi må sgu ikke være så fedtede og bange for den kærlighed.

En ven sendte mig forleden et digt af tove Ditlevsen.

Det smukkeste kærligheds digt, de evige 3.

Hun skriver bla.

Der er to mænd i verden

Der bestandig krydser min vej

Den ene er ham, jeg elsker

Den anden elsker mig.

Den ene er i en natlig drøm

Der bor i mit mørke sind

Den anden står ved mit hjertes dør

Jeg lukker ham aldrig ind.

Utroligt smukt og måske det, mange af os har svært ved, at lukke den anden ind. Turde lukke et andet menneske ind, der hvor det måske også kan gå ondt.

Men hvis man køre den lidt længere, så gælder den jo bare for så meget mere end 2 mennesker der elsker hinanden, men ikke tør eller ikke kan. Det handler jo om livet. Om at turde åbne sig for livet og sige ja. Tage imod.

Ja jeg burde sove. Ja klokken er 4.30. Men det går jo nok.

For nu sidder jeg her i tusmørket og tegningerne og farverne pibler frem. Midt i den der følelse af Tove Ditlevsens digt. Jeg bliver nød til at turde lukke ham ind eller det ind. Følelsen, kærligheden, livet.

Godmorgen til jer. Nu må jeg hellere slippe alle tankerne og få tegnet og fokuseret tankerne et sted hen. Og ja det er også en del af det at skabe noget. Holde sin fokus og ikke bare lade det glide, glide hen i det uvisse.