Findes styrken i sårbarheden?

 

Er det derfor at, når jeg føler, jeg er aller mest åben, så tager jeg alting ind. Sårbarheden har overmandet mig.

I nogles øjne sikkert ret irriterende 🙂

Personligt hører jeg tit folk spørge. Liv, jeg fatter ikke hvordan du har klaret dig igennem de kriser, du i livet har haft. Har tænkt lidt over hvorfor de dels stiller spørgsmålet, men også hvorfor jeg ikke bare har lagt mig ned og givet op. For ja det har da været hårdt, men jeg prøver altid at finde en positiv vinkel og komme videre. Det er jo ikke det værste jeg har oplevet, selvom da jeg stod i det føltes sådan.

Men alle mennesker oplever jo kriser i livet. På arbejde, i kærlighedslivet, familielivet.

Så hvorfor spørger de? Grunden tror jeg er at, de måske kan genkende sig selv. Måske i det små, men genkende gør de. Vi tror altid at, andre tænker noget om os og det begrænser vores råderum enormt, for virkeligheden er ofte en anden.

Dvs. at når en siger, jeg fatter ikke at du står, kan det ligeså godt betyde, hjælp. Red mig, du står, men jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre.

Nogen spørger måske med udgangspunkt i dem selv. Sådan tror jeg bare, det ofte er. Vi skal ikke lade os begrænse af, hvad andre tænker, for i virkeligheden tænker de nok mest på dem selv.

I har sikkert siddet til et foredrag og tænkt, shit lille emma skal hentes kl 16 inden børnehaven lukker. Eller som nyforelsket, jeg gider ikke hører mere, jeg vil bare hjem og kysse eller hvad man nu tænker på. Men foredragsholderen tror jo i hører efter og kun ser ham.

Og så er det han bliver sårbar og forstår måske ikke helt hvorfor dit blik bliver så tomt. Er det ham der er dårlig eller umådelig kedelig…

Måske tror jeg at,  livet for mange vil blive nemmere,  hvis vi tør anerkende at, vi er sårbare. Men Vi er også stærke. Og selvom vi måske er voldsomt presset af en chef, kollega eller en anden, kunne det jo også være at,  vi misforstår den menneskelige dynamik. Det behøver måske slet ikke være så slemt. 

Nå en lille søndags tanke fra mig inden den nye uge starter og sommerferien står for døren.

Og så en lille hyldest til den kvinde der nok har gjort mig til det stof jeg er, min mor.

Husk at hylde og anerkend dem der står ved jeres side.

Min styrke kommer 100% fra denne kvinde, 84 år gammel. Min fantastiske mor. Der i en alder af 49 blev enke og stod alene med 4 piger. Mig og mine søstre. Her er der ikke så meget at diskuterer. Finder du ikke styrken, falder du!

kh. Liv