At holde ferie i syden er også et studie i kroppe, accept og forskellighed

Hjælp … At holde ferie i syden er i virkeligheden også et studie i kroppe, accept og forskellighed.

Man starter selvoptaget som altid. Åh nej, nu skal jeg ned til alle de der perfekte kroppe med store faste silikone bryster og sixpack. Hvordan kan jeg vise mig med mine store ikke silikone bryster. huller i lårene og lidt for tyk mave i denne perfekte verden. Hvad vil andre ikke tænke. Jeg tror jeg bare bliver nød til at blive liggende og vende mig om så ingen opdager det. Se hende med den store fede hvide røv tænker de helt sikkert når de ser mig…

Men sjovt nok har de jo sikkert også nok i dem selv. Samme bekymring for at blive opdaget.  man står der blottet og uden forsvar, og prøver at kigge op,  virkeligheden er ofte bare en anden end den vi troede.

Vi er ikke den med den største røv. eller den med de største bløde bryster. Her er alt. ja hende den perfekte 18 årige med det yndige uskyldige udtryk. Men også den gamle spanske kvinde med lange sorte hår ned af benene. Bredere end høj, men med verdens største smil om læben, en guldtand i kæften og en familie der beundre hende for den mamma hun er. Det er jo hende der laver verdens beste pasta til dem alle. Her går jeg og tænker at jeg er alene med min angst for at vise min krop. Mig der vejer for meget, men må erkende at jeg måske i denne sammenhæng har overdrevet en smule. pappa der står med kæmpe mave ned over dilleren, i en truslet ingen gang tarzan ville tage på. stolt over hans bedrift. Desværre får jeg i denne sammenhæng ufrivillige billedannelser 🙂 hvordan er det teknisk muligt at de børn er skabt. Åh gud væk med den tanke ha . Så ser jeg den meget tykke kvinde der prøver at skjule sig bag en palme, hvilket gør at alle lægger mærke til hende, for hvorfor står hun der og titter frem? Så er der ham der er tatoveret fra top til tå og har ringe alle vegne og igen stopper jeg min tankestrøm 😉 og i stedet tænker man at, han måske ikke brød sig om så småborgerlig en location, men som ser ud til at nyde det i fulde drag og har brugt ca 8 timer med en barbie spand og en lille lyserød skovl. Tenaage pigen der vender sig om som en pattegris på spyd i håbet om at få den perfekte tan over det hele, men efter 24 timer ligne den pattegris der snart skal guffes, da hun har nægte at smøre solfaktor på huden af angst for ikke at blive den bruneste i flyet hjem.

hende den meget rynkede kul sorte dame med læderhud og meget meget tynde lår og meget meget hvide udbrændte lokker.  Hende der helt sikkert har dyrket sport hver dag i mange timer som stolt laver catwalk omkring poolen i håbet om anerkendelse. hende hvis små børn er vigtigst og hvor hendes bryster er udpinte, meget lange og helt klart burde aflevere barnet i 2 timer så hun kunne få en omgang nede i spaen. strandløverne der grådig æder alle de smukke kroppe, men  i virkeligheden går og spejler sig selv i vandet og søger anerkendelse fra alles blikker. hende den meget meget tynde kvinde der hele tiden passere der hvor de allertykkeste har placeret sig, hvorfor ved jeg ikke men kontrasten er stor og hvad der umiddelbart virker sundest vides ikke. og så er der den der gruppe,, som heldigvis skider på at de har huller i lårene. 5 kg for meget på maven. måske lidt korte ben ved siden af hende model typen der modtager beundrene blikke fra alle. Men når jeg så atter ser ned på mig selv tænker jeg. øv hvor er jeg tarvelig overfor mig selv. hvorfor ikke bare elske mig selv for den jeg er. Vi er alle forskellige og alle har deres historie.

Hvis jeg dropper min egen selvoptagethed og ikke tænker så meget på hvad andre tænker er jeg sikker på at mange ligegyldige timer kan bruges på noget så meget mere positivt end at tro på at alle andre tænker se hende, for i den virkelige verden tænker andre som mig. Åh hvad tænker de om mig og vurdere i virkeligheden ikke hvordan andre ser ud i disse timer, kun dem selv.