Pis os, nu opdager de det snart…

Igennem hele mit liv har jeg, set udefra, egentligt altid haft det nemt med kreative fag.
Uden jeg egentligt har skænket det så mange tanker. Jeg er den der irriterende visuelle type 🙂
Jeg kan sætte mig ned og kigge på et blank stykke papir og har altid tænkt, Yes nu skal jeg igang og nu skal det fyldes ud. Aldrig åh nej det kan jeg ikke. Nogle gange har jeg brugt 3 dage på noget som andre bruger 2-3 måneder på. Men skræmmer det blanke papir mig? Nej det der skræmmer mig er, bagefter. Bedømmelsen. om jeg i bund og grund bare er et overfladisk menneske der ikke er god nok, for når jeg kan komme så let til noget skyldes det jo helt sikkert at det er noget makværk jeg har skabt.
Så hvornår opdager de at jeg bare ikke er god nok!
Her overmandes jeg af sårbarheden.
Denne følelse er noget jeg åbent ofte taler med mine nærmeste om. For den irriterer mig og fylder alt for meget. Tror jeg fra jeg var en helt lille pige altid har haft den følelse af at jeg bare så gerne ville være perfekt, men det er der jo ingen der er. Bestemt heller ikke jeg.
Men det sjove eller tragiske i den der følelse af at, nu sker det eller nu opdager de det, er en følelse som mange i bund og grund har. Viser bare sit ansigt på forskellig vis.
Men kan den følelse vendes til noget konstruktiv så den også kan bruges konstruktivt? Hvis den nu alligevel er der, kan vi så omfavne den og sige. Ja og hvad så ? Du er hurtig. Det kommer nemt til dig. Måske fordi du er havnet på den rette hylde. Hvad er det værste der ville ske hvis nogen ikke syntes det er godt det du laver? At de bliver sure på dig, ikke elsker dig, ikke syntes du er dygtig? Er det det værste?
Er det værste i virkeligheden ikke så værst, som vi troede?
Kunne vi måske vende den om positivt og sige.
Mange er glade for det jeg laver, så pyt at jeg ikke rammer alle.
Ja jeg har et talent, men jeg arbejder også hårdt for det.
Og ja jeg er god nok også selvom jeg ikke er perfekt.
Og derfor er det i bund og grund kun mig selv der skal sige: Selvfølgelig opdager de ikke at jeg ikke er god nok for jeg ER god nok….